Mulernes
Legatskole

Vil du være muler? Læs og hør om livet
på Mulernes Legatskole
Musik
Sigrid

Kunstneriske studieretninger

Kreativ frihed. Her er der oplevelser og udfordringer for både almindeligt musikinteresserede elever og ekstra tilbud til særlige musiktalenter. Du kommer til at spille sammen i større og mindre grupper, du får udviklet sangstemmen individuelt og i ensembler og kor og du lærer musikteori og –historie fra mange genrer.

Se vores kunstneriske studie­retninger

Kunstneriske studieretninger

  • Musik (A) – Engelsk (A)
  • Musik (A) – Matematik (A)
Sprog
Johanne

Sproglige studieretninger

Globalt udsyn. Her får du mulighed for at arbejde i dybden med to eller tre sprog. Det giver dig et solidt grundlag for at kunne begå dig i en stadig mere globaliseret verden. Du vil møde et spændende univers inden for historie, kultur og litteratur og vil blive rustet til at klare den moderne verdens kulturmøder.

Se vores sproglige studie­retninger

Sproglige studie­retninger

  • Engelsk (A) – Spansk (A) - Tysk (B)
  • Engelsk (A) – Spansk (A) - Fransk (B)
  • Engelsk (A) – Spansk (A) - Italiensk (A)
  • Engelsk (A) – Italiensk (A) - Latin (B)
  • Engelsk (A) – Tysk (A) - Samfundsfag (B)
  • Engelsk (A) – Fransk (A) - Samfundsfag (B)
Samfundsvidenskab
Lucas

Samfundsvidenskabelige studieretninger

Det store overblik. Her er målet at give dig en sammenhængende og dybtgående forståelse af samfundets måde at fungere på – sociologisk, politisk og økonomisk. Studieretningerne giver dig desuden en forståelse af internationale (EU) og globale forhold samt diskussioner om Danmarks rolle i disse sammenhænge.

Se vores samfunds­videnskabelige studie­retninger

Samfunds­videnskabelige
studie­retninger

  • Samfundsfag (A) – Matematik (A)
  • Samfundsfag (A) – Engelsk (A)
  • Samfundsfag (A) – Tysk (A)
Naturvidenskab
Simon

Naturvidenskabelige studieretninger

Viden om verden. Her får du en grundig undervisning i science, hvor også andre fag inddrages. Desuden er der spændende forsøg, ekskursioner til naturvidenskabelige arbejdspladser og uddannelser, studierejser for alle og mulighed for ekstra udfordringer og camps for naturvidenskabelige talenter.

Se vores natur­viden­skabelige studie­retninger

Natur­viden­skabelige
studie­retninger

  • Fysik (A) - Matematik (A) – Kemi (B)
  • Matematik (A) – Fysik (B) – Kemi (B)
  • Bioteknologi (A) - Matematik (A)
  • Biologi (A) – Kemi (B)
HF
Line

HF

Frihed og fleksibilitet. HF er et enestående tilbud blandt ungdomsuddannelserne, fordi ingen af de andre tilbyder en toårig uddannelse. Uddannelsen er både almendannende og studieforberedende, og samtidig får du mulighed for at skabe din egen ”uddannelsesprofil” via dine valgfag, fagpakker og vores øvrige tilbud.

Studieretninger

Mulernes Legatskole tilbyder et bredt
udvalg af studieretninger.

FAQ - Mulernes Legatskole

Er Mulernes Legatskole et sted for mig?
På Mulernes Legatskole er der plads til alle. Vi sætter en stor ære i højt fagligt niveau, mangfoldighed, kreativitet, musik mv. Det er eksempelvis en tidligere elev, som har produceret de ovenstående film, som du måske lige har set. Vi er et af Danmarks største gymnasier, så alene størrelsen gør at vi har en meget stor mangfoldighed i elevgruppen. Tolerancen er meget stor på skolen: Her er plads til alle og vi tilbyder stort set alle kendte valgfag og studieretninger. På Mulernes Legatskole er der god plads til både faglig fordybelse, kreativ udfoldelse og til simpelthen at nyde nogle af de bedste år af dit liv!
Hvordan er livet som ny elev?
På Mulernes Legatskole er der intet hierarki. 1. g’erne er lige så meget værd som 3. g’erne. Der er ingen faste pladser i vores flotte fællesområder og der er ingen tradition for at drille nye elever ved begyndelse af skoleåret eller på sidste skoledag. Her er der samarbejde, humor og plads til at være den man nu er.
Hvordan kommer jeg ordentligt i gang både socialt og fagligt?
På Mulernes Legatskole sørger vi for at alle får en god start. Vi har et introduktionsforløb i begyndelsen af skoleåret med en lang række aktiviteter på tværs af klasserne, hvor ældre elever samt lærere og vejledere at tilknyttet med det formål, at få alle nye elever godt i gang. Generelt lægger vi stor vægt på sociale arrangementer og i kraft af skolens størrelse har vi et meget stort og alsidigt tilbud til eleverne, både hvad angår undervisningen og mulighederne for at bruge skolens moderne faciliteter efter skoletid.
Er jeg klar til gymnasiet?
Det kan være angstprovokerende at begynde et nyt sted - men hvis du er erklæret gymnasieparat af din folkeskole, så er du god nok. Også selvom du ikke er den bedste i klassen til alle fag. Vi siger vi "går på to ben" på Mulernes Legatskole, hvilket betyder, at vi har en lang række tilbud om hjælp, hvis du har problemer i enkelte fag. Det er bl.a. den daglige lektiecafé fra kl. 15 - 17, hvor der er både ældre elever og lærere tilknyttet. Vi har også fem studievejledere, teamlærere, ældre elever som mentorer og ambassadører. Desuden er vores "andet ben", at der er en lang række ekstra tilbud til de særligt interesserede eller særligt dygtige elever, som eksempelvis studieophold i udlandet, talentcamps, eller Akademiet for Talentfulde Unge (ATU).
Hvor er vi placeret?
Vi er beliggende 3,6 km på cykel fra Flakhaven og turen tager 10 min via den flotte Kertemindesti, som starter ved Thomas B. Thriges Gade tæt på centrum. Vores beliggenhed betyder, at vi har mulighed for at have en stor og rummelig skole, med unikke udendørs faciliteter (to haller, multibane med parkour, sandsportsanlæg, motionsrum, tennis og generelt nogle af landets bedste idrætsfaciliteter). Derudover er vi førende på den teknologiske front, med stærkt netværk, elektroniske tavler i alle lokaler, samt veluddannede lærere. Undervisning og skriftlige afleveringer foregår elektronisk.
Muler Update

Muler Update

Muler Update er skolens elektroniske nyhedsbrev, hvor dygtige elever optræder som journalister, der skriver billedrige reportager om stort og småt fra livet på Mulernes Legatskole. Hvert år op til jul samles de bedste artikler fra året der gik i et trykt "Mulermagasin", som udleveres til alle.

Informationsmøde

Informationsaften

Mandag d. 16. januar 2017 kl. 19:00 afholder vi informationsaften for nye elever og forældre, hvor hf og studieretningerne på STX præsenteres. Her er mulighed for at tale med elever, lærere og vejledere. Desuden kan man få et indtryk af de mange forskellige aktiviteter og tilbud, som findes på Mulernes Legatskole.

Send os en besked

Vi ved, der kan være mange overvejelser ved valg af ungdomsuddannelse. Er der noget du er i tvivl om, skal du derfor ikke tøve med at sende os en besked. Vores studievejledere sidder klar til at besvare alle spørgsmål - store som små.

Du skal også være velkommen til at kontakte os direkte på telefon eller mail:

Tlf.: +45 66 10 26 42

E-mail: mail@mulerne-gym.dk